
17/09/2025 0 Kommentarer
Stemmer i Voks
Stemmer i Voks

Stemmer i Voks er et koncertforedrag
fra 2/3 af kernen i Sorten Muld; sanger
Ulla Bendixen og komponist Martin Ottosen.
Lyset er sat på de kraftfulde sagn og
sange, som stadig levede blandt hedens
småkårsfolk ved 1900-tallets begyndelse
– og på den mand, der viede sit liv til at
samle disse folkeminder op, før de endegyldigt
forsvandt; Evald Tang Kristensen.
Fortællingen flettes sammen med parrets
nærværende nyfortolkninger af sangene
fra de rå fonografoptagelser. Instrumenter
som trædeorgel, mandolin, nøgleharpe,
jødeharpe, og let forstemt klaver understøtter
sangenes tidløse historier, som
– på trods af hverdagens hårde slid og
små kår – besynger menneskets ukuelige
stræben efter lykken og kærligheden.
Kirken byder på kaffe og kage, og der er gratis entré
Kommentarer